Forfatterarkiv: Lisbet

Landsbypuljen og Landsbyforum

– Hvad er det og hvad kan vi bruge det til? Har du et projekt?

Landsbyforum har eksisteret i over tyve år og er et samarbejde mellem politikerne, forvaltningen og frivillige fra landsbyerne. I starten jeg var med, var vi ti landsbyer, men med kommunalreformen voksede forummet til tyve landsbyer. Vi mødes 6-8 gange årligt, nogle gange kun de frivillige og kommunens landsbykoordinator, nogle gange også med politikerne i ”vores” udvalg pt. lokaldemokratiudvalget.

Vi diskuterer landsbyudvikling, fundraising og inspirerer hinanden, og en vigtig opgave er at fordele Landsbypuljen, som byrådet hvert år bevilger til fordeling i landsbyerne. Puljen er løbende vokset bl.a. fordi vi har argumenteret godt for vores sag, som er forskønnelse og udvikling i landsbyerne, men også fordi politikerne har erkendt, at de får rigtig meget for de penge, som gives til os. Der er så meget frivilligt arbejde involveret, at man virkelig får ”value for the money”. I år har puljen været på 2,5 mill. Kr., hvilket jo trods alt ikke er så meget i forhold til at den skal fordeles på tyve landsbyer. Alligevel er puljen blevet beskåret i 2019 ligesom alt andet i kommunen.

En gang om året, i januar indsender landsbyerne ansøgninger i forhold til puljen. Vi frivillige fordeler faktisk selv pengene i fællesskab på et stort møde, hvor alle ansøgninger gennemdrøftes. Det er svært, men det lykkes hvert år i fordragelighed. Fordelingen godkendes efterfølgende politisk. Vi har nogle kriterier, vi går efter:

1.      prioritet er forskønnelse af landsbyerne: skitseprojekter, beplantninger, pladser og fællesarealer, stier, forsamlingshuse.

2.      prioritet er inventar og materialer: bålhytter, borde/bænke, broer, legeredskaber/faldunderlag, infotavler, maling, mindre maskiner/redskaber, belysning.

3.      prioritet er diverse foreninger og klubber, inventar til forsamlingshuse, brochurer.

I år skal ansøgningerne indsendes digitalt for første gang, og de indsendes gennem repræsentanten i Landbyforum. Det er mig, så hvis du har et ønske/projekt, som kan falde ind under kriterierne, så kontakt mig. Måske kan vi ikke nå at få dit projekt klar til januar, men der kommer jo nye ansøgningsfrister. Kontakt mig på lisbet.friche@gmail.com eller 3024 2776.

Her er nogle eksempler på stort og småt vi i tidens løb har fået af Landsbypuljen: forskønnelse af Kropladsen, forskønnelse foran Mejeriet, oprydning, bålplads og planer for æbleplantagen, vores græsklipper ”det gule lyn”, bord/bænksæt på engen, lys på stier ved kirken og bag Sønderbyvej, forskønnelse ved sportspladsen, madpakkehuset, stien i Engdalen og i år stien på engen.

Som du kan se, drejer det sig ikke om asfalt og fortove, det må andre tage sig af. Vores penge rækker ikke til den slags.

Landsbyforum er en opfindelse, som er udviklet i Kolding gennem mange år. Andre landsbyer er lidt misundelige på os, da de ikke selv har fået opbygget så velfungerende systemer i deres kommuner. Godt for os.                                                                                                        Lisbet Friche

Nyt fra BB

Ny sti nord for engen

Fra Landsbypuljen har vi fået nogle penge til en sti på engen nord for åen. Arbejdet med den påbegyndes meget snart. Forhåbentlig kan man så færdes der uden at få våde fødder. Stien bliver af samme kvalitet som Kirkestien. Nye penge 2019: I januar er der igen ansøgningsfrist til Landsbypuljen. Kontakt mig, hvis du har et projekt. Noget der forskønner landsbyen eller styrker fællesskabet.

Tak for opbakningen til alle jer, der har indbetalt medlemskontingent til vores lille forening enten på reg.nr 1551 konto 6303188 eller på MobilPay 58193. Hvis du gerne vil støtte vores arbejde med forskønnelse i Bjert og vores arrangementer, kan det stadig nås.

Fortov på Stenderupvej Vi har undret os over, at det nye fortov på Stenderupvej stopper et lille stykke før den nye udstykning Solvænget. Svaret fra kommunens vejingeniør er, at det er sat på en brutto-liste over mindre vejprojekter, som vi må se hvornår der bliver penge til. Ligeledes havde vi foreslået en sti bag om Agtrup Østergård aht. især skolebørn (også fra Sdr. Stenderup), men den er heller ikke lige på trapperne.

Æblepressen har igen i år gået sin sejrsgang. Hvis du stadig har (nedfalds-)æbler kan du låne æblepresseudstyret. Gå ind på vores hjemmeside bjert.dk.

Æbletid – værs’go


blomstereng

Så er æblerne i plantagen spiseklar, og de er flotte i år. Først ananas og derefter løbende de andre sorter frem mod november.  Æblerne i plantagen er til fælles bedste, så pluk endelig løs. Jeg understreger lige igen at det er på arealet mellem hasselhegnet i nord og åen i syd. Mod vest fra Kirkestien til  grusvejen til rensningsanlægget mod øst (den hedder i øvrigt Østerløkke) Hverken Risto eller Abildgården er villige til at dele æbler med hele Bjert.

Søndag den 9/9 kl. 10 – 12 holder vi sammen med Børnenes Halvø (se facebook-side og meld din familie til) et familiearrangement i plantagen.

Æblepressen

Kan man stadig låne, men den er desværre blevet vredet lidt skæv, så den er en anelse vanskelig at håndtere. Derfor har vi valgt ikke at sætte annoncen i bladet i år, men brug vores Link til udlånskalender eller henvend dig til Peter, mb 2990 6091, mail: 6091peter@gmail.com og få hjælp. Tingene vil stadig have base i Abildgården.

Blomstereng næste år

Vi planlægger at pløje nogle bede op i marken øst for plantagen og så blomster der. Hvis du er typen, som samler blomsterfrø i din egen have, må du gerne samle ekstra i år til det projekt. Jeg ved godt, at der findes specielle bi-blandinger, men vi vil sådan set gerne have en multietnisk insektsværm, og jeg kan se i min egen have, at humlebierne foretrækker solsikker, små orange insekter dild og kålsommerfugle noget helt tredje, så vi indkøber nok frø, men vi forsøger også med lidt af hvert fra egen avl.

Hvem er vi?

Beboerforeningen har lige afholdt generalforsamling.

I bestyrelsen sidder nu Jette Hvidtfeldt, Peter Schulz, Risto Dall, Ane Odgaard, Jørn Ole Gubbertsen, Dorthe Thuesen (nyvalgt) og undertegnede. Suppleanterne deltager som regel i vores møder. Det er Karen Lützen og Heinz Clausen (nyvalgt).

Æbleplantagen

Lige nu får vi ryddet en del op i æbleplantagen for nogle penge vi fik fra Landsbypuljen sidste år. Der mangles stadig at få lavet en bålplads midt i plantagen. Vi har også selv været i gang med fx at grave pigeon-æbletræerne ud af brombærs og hybenrosers favntag. Det gjorde vi på arbejdsdagen i starten af februar.

I år er pengene i Landsbypuljen igen fordelt mellem de 20 landsbyer i samarbejdet. Der mangler lige en endelig politisk vedtagelse, men det ser ud til, at vi får penge til en sti på engen på nordsiden af åen. Vi får også lidt penge til at påbegynde projekter omkring åen og omkring en legeplads ved sportspladsen.

Bi lidt i plantagen

Jeg faldt over en artikel i avisen, som handlede om bier. Artiklens budskab var, at der dør dobbelt så mange bier hver vinter, som der burde. Der er mange grunde, væsentligst er kemikalieforbruget i land- og havebrug og manglende biodiversitet/ monokulturer (nogen siger vores marker er grønne ørkner).

Vi kan imidlertid ikke undvære bierne og EU forbød i 2013 fire insektdræbende kemikalier. Så langt så godt.

Men vi kan også selv gøre noget. Vi kan plante bi-venlige planter i vores haver, fx sommerfuglebusk og lavendel. Vi kan også blive biavlere og sætte bistader op i vores haver – eller hvis man vil have dem lidt på afstand så fx i æbleplantagen. Det ville være et rigtig godt sted med æbleblomster, perikon og masser af rejnfan. Æbleplantagen er et område med stor biodiversitet. Kontakt os, hvis du er interesseret i dette.

En tredje ting man kan gøre er at give de vilde bier en bolig i et bi-hotel/insekt-hotel. Ud over bierne kan sådan et huse mariehøns, edderkopper, hvepse, bænkebidere, ørentvister og meget andet godt. Et bi-hotel kan købes og sættes op i haven, men man kan også lave det selv – søg på nettet efter insekt-hotel. Sådan nogen hoteller må vi have lavet til æbleplantagen.

Lidt tekst om æbleplantagen

Så har vi en plan

Det er tanken at æbleplantagen skal udvikle sig løbende i et samarbejde mellem kommunen og os frivillige. Planen skal altså ikke forstås som en ”nu og her”-plan, men mere som en retningsgiver. Vi mangler stadig en aftale med kommunens driftsafdeling om, hvad de konkret vil bidrage med af plejeindsats.

Plantagen fremtræder i dag som et naturpræget, grønt offentligt område, og det er de allerede eksisterende elementer, som skal videreudvikles. Det er altså ikke meningen, at plantagen skal tilbageføres til den tid, hvor der blev produceret æbler i den. Vi synes, den er fantastisk med sine mange forskellige delelementer. Lige nu bruges plantagen mest til at gå tur i, vi håber at der vil opstå hyggelige pladser, så man også får lyst til at slå sig ned i området.

Der skal laves en grussti langs åen, som skal være belyst med lamper, der tænder/slukker automatisk. Vi håber denne sti kan videreføres op ad bakken til præstegården. De andre stier i området er som nu klippede græsstier.

Festival, sankthans og legeplads

Nord for åen er der festivalpladsen og syd for åen en slags legeplads i åens lune sydhulning. Det er meningen, at der skal ryddes op i bevoksningen langs åen. Måske skal der være hytter mm og trædesten til overgang af åen – eller fiskeplads måske. Dette område skal hænge sammen med området nord for åen med de gamle Lobo- og Ingrid Marie-træer. Vi kalder dem skulpturtræer, da deres væsentligste funktion er at være skulpturer – de er ved at gå ud, og det får de så lov til. Længere mod nord er der de store æbletræer Fillipa og Vardeæbler. Omkring dem klippes græsset i cirkler.

Stribet æblehave

Ud mod kirkestien står træerne i striber og græsset skal klippes på samme måde i korte og lange baner. For enden af rækkerne kan der være opholdspladser, hvorfra der er udsigt gennem æblegrenene til kirken – meget malerisk.

Gran og eng

Granplantagen er egentlig et fremmedelement i området, og planen er ad åre at erstatte granerne med hasselbuske i et labyrintisk mønster. Den del af planen er ikke lige rundt om hjørnet. Øst og nord for granerne er der nu en del krat af slåen og brombær, som i princippet skal bevares af hensyn til fuglene, dog således at i hvert fald nogle af pigeontræerne i området graves frem.

Længst mod øst er der nu en flot blomstereng fyldt med perikon og rejnfang. Den er nødt til at blive slået med mellemrum for ikke at springe i busk, men ellers skal den bevares.

 

November

Vardeæbler

I æbleplantagen står nogle kraftige og velformede træer fyldt med store, grønlige æbler. Sorten har i Jylland altid heddet Vardeæbler, men det oprindelige navn er Bramley. Disse æbler kan plukkes nu, og hvis man behandler dam varsomt, kan de faktisk med lidt held holde sig til næste sommer. I ”gamle” dage, hvor man var mere afhængige af at frugten kunne holde sig i lang tid, plukkede man forsigtig uden at støde æblerne, og derefter blev hvert enkelt æble pakket ind i avispapir. Det er der vist ingen, som gider i dag.

Hvis du vil plukke af Vardeæblerne, og det er du meget velkommen til, så skal du nok medbringe en stige. Træerne står i den midterste del af plantagen lige vest for pilebuskene og granerne.

Sportspladsen: arbejdet dernede er gået i stå på grund af leveringstid på de store siddetrappetrin. Det bliver gjort færdig i løbet af november.